Handelsbetingelser
Version 2026-07-07
1. Aftalen og parterne
Disse betingelser gælder mellem AT Systems, CVR 43603701, Ballerupvej 52B, 3500 Værløse("Klardo") og den virksomhed, der opretter en konto ("Kunden"). Klardo udbydes kun til erhvervsdrivende. Forbrugerregler gælder derfor ikke.
Betingelserne accepteres af en administrator på vegne af Kunden, når kontoen tages i brug. Sammen med betingelserne accepteres vores databehandleraftale, som er en del af aftalen.
2. Tjenesten
Klardo er et ordre- og fakturasystem til håndværks- og servicevirksomheder: ordrer, tilbud, tidsregistrering, materialer og fakturaer samlet ét sted.
Klardo er i en tidlig fase (beta). Det betyder, at funktioner løbende ændres, forbedres og kan fjernes, og at der kan forekomme fejl. Væsentlige ændringer, der forringer Kundens brug, varsles i rimelig tid.
3. Konto og brugere
- Login sker med Google-konto. Kunden sørger for, at virksomhedens brugere holder deres login sikkert.
- Kundens administrator styrer selv, hvem der inviteres ind i virksomheden, og hvilke roller de har.
- Kunden er ansvarlig for sine brugeres brug af systemet.
4. Priser og betaling
- Abonnementet koster det, der fremgår af den gældende prisliste på klardo.dk, medmindre andet er aftalt skriftligt (fx en fast grundlægger-pris). Alle priser er ekskl. moms.
- Abonnementet faktureres af Klardo. I beta-perioden sker fakturering manuelt og efter nærmere aftale.
- En eventuel prøveperiode er gratis og uforpligtende og fortsætter kun som betalt abonnement efter aftale.
- Prisændringer varsles mindst 30 dage før, de træder i kraft. Individuelt aftalte priser ændres ikke uden aftale.
- Betales en faktura ikke efter påmindelse, kan adgangen til systemet suspenderes, indtil betaling sker. Kundens data slettes ikke af den grund.
5. Kundens data
- Kundens data tilhører Kunden. Klardo bruger dem kun til at levere og forbedre tjenesten og som beskrevet i databehandleraftalen og privatlivspolitikken.
- Kunden er selv ansvarlig for indholdet af de dokumenter, der laves i systemet, herunder at virksomhedens fakturaer opfylder gældende regler om fx moms og bogføring.
- Ved ophør kan Kunden inden for 30 dage bede om at få sine data udleveret i et almindeligt maskinlæsbart format. Herefter slettes Kundens data senest 90 dage efter ophør; backup ruller automatisk ud efter 7 dage.
6. Drift og support
Vi tilstræber stabil drift og tager dagligt backup, men garanterer ikke en bestemt oppetid i beta-perioden. Planlagt vedligehold lægges så vidt muligt uden for normal arbejdstid. Support foregår pr. e-mail til kontakt@klardo.dk eller telefon 42 41 61 00.
7. Ansvar
- Klardo er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, tabt avance eller tab af data ud over, hvad der kan genskabes fra seneste backup.
- Klardos samlede ansvar er begrænset til det beløb, Kunden har betalt for tjenesten de seneste 12 måneder.
- Ingen af parterne er ansvarlige for forhold uden for deres rimelige kontrol (force majeure).
8. Opsigelse
- Kunden kan opsige abonnementet når som helst, med virkning fra udgangen af den igangværende betalingsperiode.
- Klardo kan opsige aftalen med 30 dages varsel, eller straks ved Kundens væsentlige misligholdelse (fx manglende betaling efter gentagne påmindelser eller misbrug af tjenesten).
- Ved ophør gælder punkt 5 om udlevering og sletning af data.
9. Ændring af betingelserne
Vi kan ændre disse betingelser med 30 dages varsel pr. e-mail eller i appen. Fortsat brug efter ikrafttræden gælder som accept. Kan Kunden ikke acceptere ændringen, kan aftalen opsiges til ikrafttrædelsesdatoen.
10. Lovvalg og tvister
Aftalen er underlagt dansk ret. Tvister afgøres ved retten ved Klardos hjemting.
11. Kontakt
AT Systems, CVR 43603701, Ballerupvej 52B, 3500 Værløse. E-mail: kontakt@klardo.dk. Telefon: 42 41 61 00.